Farverig maleri Bøgeskov i maj - natur Billedkunstner Odder Lars Stounberg 2012
bogeskov-maleri-paa-vaeg-lars-stounbergbogeskov2-maleri-paa-vaeg-lars-stounbergpaaske Falling Odder 2014 032

Maleri – Bøgeskov i maj Odder

7.000,00 DKK

Maleri Bøgeskov i maj

Beskrivelse:
Kunstmaler: Lars Stounberg
Teknik: Acryl-olie
Format: 100 x 80 cm
Titel: Bøgeskov i maj Odder
År: 2012

Lars Stounbergs inspiration til maleri Bøgeskov i maj

 

Her ser du den lyse bøgeskov i maj måned malet af billedkunstner Lars Stounberg. Forårsskovens farver i brede penselstrøg gengivet på lærred i store paletter af nuancer. Farverne er malet med en hurtig og let penselføring. Inspirationen til maleriet “bøgeskoven i maj” finder Lars Stounberg på sine daglige vandreture i skoven. Foråret er en ganske særlig årstid i skoven, hvor det hele vågner op. Bøgeskoven i maj er noget enestående. Det er, som at gå i en stor katedral med lysegrønne vælvinger.

Historisk perspektiv omkring bøgeskoven i maj som motiv

 

I løbet af 1830’erne og det følgende ti-år bliver skovene – bøgeskovene et fremtrædende tema hos flere malere, Dankvart Dreyer, Vilhelm Kyhn, Louis Gurlitt og fremfor alt P.C. Skovgaard. Disse sidstnævnte var alle elever af landskabsmaleren og professor ved Kunstakademiet J.L. Lund.
Det er da væsentligt at notere, at næsten alle Lunds kendteste elever, hvortil iøvrigt også hørte Gotfred Rump, blev skovmalere. Eckersberg-eleverne gik andre veje i landskabskunsten, med vægt på prospekt og arkitektur, ligesom hos læreren.

P.C. Skovgaards barndom og talent for tegning

 

P.C. Skovgaard er bondesøn, født 1817 på fæstegården Hammerhus ved Ringsted. Da det ikke gik godt for faderen med landbruget, endte familien i Vejby ved Tisvilde i en lille købmandshandel, som moderen passede, mens faderen for at supplere de sparsomme indtægter arbejdede hos politiet i København. Skovgårds barndomsmiljø var det nordsjællandske landskab og Vejbys bønner og deres gårde. Moderen, født Aggersborg, var kunstnerisk begavet, havde fået undervisning hos blomstermaleren C.D. Fritzsch, der var en ungdomsven af Thorvaldsen. Fra hende arvede sønnen sine anlæg for kunsten, der tidligt gav sig udtryk i en bemærkelsesværdig tegnefærdighed, med portrætter af landbyens “FåreLars” og andre kendte personer fra omegnen. Tilskyndet af skolelæreren, som iøvrigt var svigerfader til blomstermaleren I.L. Jensen, blev drengen sendt til København, fik logi hos familien Aggersborg i Holmens Kanal og blev indskrevet på Kunstakademiet.

Malereren P.C. Skovgaards ungdom med kunst og første maleri med bøgeskov

 

De ældste kendte malerier af P.C. Skovgaard har intet at gøre med skov. De har derimod realation til Eckersberg-skolens københavner-motiver, hvortil er føjet den Dahl’ske måneskinsromantik Det er to små billeder fra Langebro, med natsorte skygger, og gjort som improvisationer i en hastig penselføring. De er fra 1836, det år han som nævnt kom op i modelskolen, hvor den slags ikke behagede læremester Eckersberg, der udtrykte sit mishag over, at Skovgaard havde malet med “tjære”. Det opgav Skovgaard også hurtigt. Året efter kommer hans første bøgeskovmaleri, der er omhyggeligt beskrive i Dansk Kunstblad 1837: “Det er tidligt på foråret.

I 1838 var Skovgaard på Frederiksborg, ikke for som andre guldaldermalere at skildre slotsbygningerne, men skoven og søen ved Badstuen. Alligevel fulgte  han i nogen grad de vante spor og udstiller i 1839 et billede med Roskilde Domkirke, i aftenskumringens stemningstunge time.

Venskabet mellem Lundbye og Skovgaard

 

At venskabet med Lundbye fik betydning for Skovgaards arbejde i årene omkring 1840, er uafviseligt; der er imidlertid ikke tvivl om, at påvirkningen var gensidig. Lundbyes tidligere omtalte landsbybillede fra Vallekilde med gadekær, bondegård og præsten med sin datter er omtrent samtidigt med Skovgaards billede af bondegården i solskin, med vraltende ænder, katten ved den varme mur, og morlille på spadseretur langs den skyggefulde mur.

Og navnlig kan det måske siges om Lundbye og Skovgaard, der i løbet af 40’rne danner sig idealbilleder, som bygger på og sammenstykkes af indtryk fra en såkaldt objektiv virkelighed – hos Lundbye stensætningen i forgrunden mellem blomster og planter, for at sætte det hele lidt i perspektiv. P.C. Skovgaard malede da landskaber og skovmalerier.

Skovgaards monumentale stil omkring malerierne med bøgeskov

 

P.C. Skovgaard: blegeplads under store bøgetræer 1858. Det er underordnet, hvor dette parti fandtes, men der er stemning af herregårdsstil i disse træer og buske ved den grønne blegeplads i forbindelse med tøjvask, og den aristokratiske holdning er typisk for Skovgaards syn på naturen. Vist kunne han skildre et hjørne af den i al dets idyl og fortrolighed, men mægtigheden, den monumentale form slap han ikke af syne.
Det monumentale greb om kompositionen og om bøgetræerne er det Skovgaards’ske syn på motivet. I studiet er penselstrøgene korte og abrupte, og den brune undermaling spiller med og sætter en effekt af lys og varme ind i dette sommerlige skue. Perspektivet i dybden er ikke så langt i studiet som i det store billede, der er en idealskildring.

 

 

Copyright © Art Gallery - Lars Stounberg